Spidskommen

Article on other languages:

• كمون
• Кимион
• Kmín_římský
• Kreuzkümmel
• Cumin
• Comino
• Kumino
• Roomankumina
• Cumin
• Comiño
• כמון_(תבלין)
• Római_kömény
• Jintan_putih
• Cuminum_cyminum
• クミン
• Ким
• Komijn
• Spisskummen
• Kmin_rzymski
• Cominho
• Зира
• Spiskummin
• சீரகம்
• Kimyon
• 孜然

	del.icio.us
	Digg
	Furl
	Reddit
	Rojo
	Add to OnlyWire

Spidskommen ?
Ældre illustration af Spidskommen (Cuminum cyminum)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter) Division: Magnoliophyta (Dækfrøede) Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede) Orden: Apiales (Skærmplante-ordenen) Familie: Apiaceae (Skærmplante-familien) Slægt: Cuminum (Spidskommen-slægten) Art: Cuminum cyminum

Spidskommen (Cuminum cyminum) er en enårig, urteagtig plante med en opret og åbent forgrenet vækst. Stænglerne er hårløse og furede. De bærer spredte blade, der er uligefinnede eller dobbelt finnede. Småbladene er trådagtige og helrandede. Blomstringen sker på forskelligt tidspunkt alt efter voksestedet og fremspiringstifdspunktet. Blomsterne sidder samlet i endestillede, flade skærme. De enkelte blomster er små og enten hvide eller lyserøde. Frugterne er nøddeagtige stenfrugter med hver én kerne. Frøene minder om Fennikel-frø, men er mindre og mere mørkfarvede.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en dybtgående pælerod, som kun bærer forholdsvist få siderødder. Planten indeholder mængder af duftende og biologisk aktive stoffer: 1,8-cineol, acetylkolin, aldehyd, alfa-fellandren, alfa-pinen, alfa-terpinen, alfa-terpineol, anisaldehyd, apiin, ascorbinsyre, beta-farnesen, beta-fellandren, beta-karoten, beta-pinen, beta-sitosterol, beta-terpinen, bornylacetat, campesterol, carvol, caryofyllen, caryofyllen-oxid, cis-beta-farnesen, cumen, delta-3-caren, dipenten, elainsyre, eugenol, farnesol, fytosterin, gamma-terpinen, garvesyre, iso-caryofyllen, kamfen, kolin, limonen, linalool, luteolin, mannit, metylchavicol, myrcen, myrtenol, p-cymen, salicylat, stigmasterol, terpinen-4-ol, terpinolen, thymol, vitamin-B1, vitamin-B2, vitamin-B3, xantofyl og æterisk olie^[1].

Størrelse

0,25 x 0,20 m (25 x 20 cm/år).

Hjemsted

Da planten bliver dyrket alle vegne, hvor den overhovedet kan trives, kendes dens præcise hjemsted ikke, men da navnet formentlig kan afledes af et sumerisk, er det nærliggende at søge dens hjemsted i Mellemøsten. Den formodes at høre hjemme i steppe- eller ørkenagtige plantesamfund med sandet eller gruset jord en smule vinternedbør og langvarig tørke om sommeren. Ved Shahrood i Semnan provinsen, Iran vokser den sammen med bl.a. Almindelig Berberis, Almindelig Cikorie, Almindelig Fennikel, Almindelig Hjulkrone, Almindelig Røllike, Almindelig Syre, Dild, Eng-Gedeskæg, Glat Lakrids og Lancet-Vejbred.^[2]

Anvendelse

Spidskommen blev først brugt som lægemiddel i det gamle Egypten og blev først senere brugt som krydderi. I Danmark er den tidligere blevet brugt som en vigtig del af kærlighedsmidler, da den blev anset for at fremme troskaben mellem to elskende. Frøene bruges enten hele eller stødt i blandt andet indisk og mellemøstlig madlavning og har en særpræget skarp smag. Spidskommen kan, trods navnet, ikke erstattes af almindelig kommen, da de reelt er to forskellige planter med meget forskellige smagsnuancer.

Hel spidskommen og pulveriseret

Noter