|
Article on other languages:
|
Sovjetunionen (Sojus Sovetskikh Sotsialistitjeskikh Respublik, forkortet SSSR eller med det kyrilliske alfabet СССР) var en forbundsstat, som eksisterede fra 1917 til 1991. Sovjetunionen blev dannet i 1917 - 1 år efter den russiske revolution - da den Russiske Føderation RSFSR (dannet i 1918), Ukraine, Hviderusland og den Transkaukasiske Føderation (bestående af Aserbajdsjan, Armenien og Georgien) oprettede Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (USSR). Sovjetunionen var desuden en stor del af 2. verdenskrig, da de under diktator Josef Stalin først var allieret med Nazityskland, men senere allierede sig med England og USA, fordi Hitler angreb unionen. Sovjetunionen endte dermed på den sejrende side og var medstifter af FN ved krigens slutning. Sovjetunionen havde også en permanent plads i FNs sikkerhedsråd. Efter krigen begyndte den periode der bliver kaldt den kolde krig. Sovjetunionen var den ene store supermagt i denne konflikt, der varede fra 1945 og til USSR blev opløst i 1991. I denne periode skete også oprustningen, under hvilken Sovjetunionen ved den kolde krigs slutning havde det langt største våbenarsenal i verden, navnlig mht. til atombomber. Dog blev der skåret ned i mængden frem imod afslutningen af den kolde krig under præsident Mikhail Gorbatjov, da han i 1987 indgik en aftale med præsident Ronald Reagan fra USA om at stoppe oprustningen. Under hele den kolde krig havde Sovjetunionen også en enorm indflydelse over de fleste østeuropæiske lande. Også her var det Gorbatjov der blødte systemet op i 1989, da han sagde, at Sovjetunionen på ingen måde ville blande sig i de landes interne affærer. I løbet af den kolde krig led Sovjetunionen en række nederlag, men nød også en del sejre. Blandt andet var en af de helt store fejltagelser Cubakrisen, der fik Sovjetunionen til at fremstå som svagt, samt Sovjetunionens invasion af Afghanistan, der sluttede med at Sovjetunionen trak sig tilbage efter mange tabte liv. Unionen blev ophævet ved et møde den 8. december 1991 med deltagelse af præsidenterne Boris Jeltsin fra Rusland, Stanislav Sjusjkevitj fra Hviderusland og Leonid Kravtjuk fra Ukraine. De ophævede unionstraktaten af 1922 og dannede i stedet Sammenslutningen af Uafhængige Stater (SNG). Inden opløsningen den 25. december 1991 bestod unionen af 15 republikker, hvoraf Rusland var størst både areal- og befolkingsmæssigt. Sovjetunionen var også det største medlem af forsvarssamarbejdet Warszawapagten, der var en østeuropæisk modpol til NATO under den kolde krig.
Sovjetrepublikker
Sovjetstøttede landeSovjetiske ledere
CCCPCCCP er et kyrillisk akronym for Союз Советских Социалистических Республик, der med det latinske alfabet skrives som Sojus Sovetskikh Sotsialistitjeskikh Respublik (SSSR), og var den russiske benævnelse for Sovjetunionen. Blandt andre benyttede akronymer for Sovjetunionen kan nævnes:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.