Psykose

Article on other languages:

del.icio.us del.icio.us
Digg Digg
Furl Furl
Reddit Reddit
Rojo Rojo
Add to OnlyWire

Psykose (fra græsk ψυχή "psyche" dvs. sind og -οσις "ios" dvs. sygdomstilstand) rent sproligt ovetsat sindssygdom (psykose) eller sindssyge (psykotisk) er et psykiatrisk begreb for en sindstilstand, hvor personen har mistet "kontakten til virkeligheden" dvs. vedkommendes tolkning af omverdenen er blevet privat i så høj en grad at andre mennesker ikke ville kunne forstå det.[1] Psykosen inddeles i daglig tale i to slags former: Hvis man er psykotisk beskrives en tilstand hvor man på grund af sygdom eller forgiftning har en svækket realitetssans.[2] Eksempelvis er man psykotisk hvis man har vrangforestillinger om at blive forfulgt eller hørselshallucinationer.[3] Ved en psykose lider man oftest under en sygdom som eksempelvis skizofreni eller paranoid psykose.[2]

En psykose kan opstå pludseligt eller komme gradvist, symptomer varierer ofte fra individ til individ og kan endda ændre karakter med tiden.[4] Nogle af de mest typiske symptomer inkluderer vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, hallucinationer, humørændringer[4] og manglende sygdomserkendelse.[5]

Indholdsfortegnelse

Tegn og symptomer

En psykose kan opstå pludseligt eller komme gradvist, symptomerne varierer ofte fra person til person, og nogle af de hyppigst sete symptomer er hallucinationer, vrangeforestillinger, tankeforstyrrelser, humørændringer[4] og manglende sygdomsindsigt.[6] Selvom symptomerne varierer fra individ til individ, har de dog den påvirkning tilfælles at de skaber et forvrænget billede af virkeligheden, og derved en manglende evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed.[7]

Hallucinationer

Hallucinationer kan defineres som sanseoplevelser uden ydre påvirkning, og kan derved opstå indenfor alle fem sanser: høre- lugte- smag- føle- og synssansen. Hørelseshallucinationer (auditive hallucinationer) er det hyppigste sete ved en psykose,[8] og forekommer ved næsten alle skizofene.[9] Hørelseshallucinationer kan opleves som alle forskellige slags lyde, ofte er det stemmer, der enten lyder som om de kommer et sted fra rummet eller rungende lyde inde i hovedet. Ofte omtaler disse stemmer den psykotiske i negative vendinger.[8]

Hallucination på følelsessansen (taktile hallucinationer) ses ikke så ofte.[8] Lugt- og smagshallucinationer forekommer mere sjældent men er ikke ualmindelige især ikke ved skizofrene.[10]

Synshallucinationer forekommer oftest i forbindelse med psykoser der er forårsaget af forgiftning eller hjerneskade. Stoffer også kendt som hallucinogener eksempelvis LSD[11] frembringer hallucinationer på synet. Hvis sådanne hallucinationer forekommer i upåvirket tilstand kan det være et tegn på abstinenser.[8]

Vrangforestillinger

Vrangforestillinger (græsk:παράνοια paranoia af παρὰ, parà, "ved siden af" & νοῦς, noûs, "forstand") er opfattelser som ikke stemmer overens med virkeligheden. Patienten kan være mere eller mindre overbevist om hvor realistiske forestillingerne er. Jo mere man tror på dem jo mere handler man i overensstemmelse med vrangforestillingerne.[12] Vrangforestillinger kan dreje sig om mange forskellige omårder eksempelvis:

  • Storhedsforestillinger (megalomane vrangforestillinger): Ideer om egen storhed og magt.
  • Depressive vrangforestillinger: Personen føler sig skyld i alle slags ulykker.
  • Forfølgelsesforestillinger: Man bliver forfulgt eller nogen planlægger en sammensværgelse.
  • Selvhenførende vrangforestillinger: Nogle holder øje med en.
  • Bizzarre vrangforestillinger: Forestillinger der er fuldkommen utænkelige som eksempelvis at man stammer fra en anden planet, denne type ses især ved skizofrene.[13]
  • Jalousi forestillinger (Paranoia zelotypica): Ideer om ens partner er utro.

Tankeforstyrrelser

Tankeforstyrrelser som fremgår af ordet er forstyrrelser i tænkningen og ses ofte ved folk lidende af skizofreni.[9] Tankeforstyrrelser kan eksempelvis vise sig om en følelse af at personen oplever at tankerne bliver sendt ud gennem en radio så alle kan høre dem (tankespredning), tankerne kan høres af andre (tankehørlighed) eller tankerne giver ekko inden i hovedet (tankeekko).

Humørændringer

Humørændringer kan komme ved følelsen af tomhed og det kan være svært for personen at udtrykke følelser.[4] Humørændringer finder dog også sted ved folk der lider af bipolær affektiv sindslidelse (tidligere kaldet maniodepressiv psykose) hvor det kan veksle mellem mani og depression. Maniodepressive tilstande tolkes dog kun som psykotiske alt efter hvor høj en grad der forekommer forvrængning af virkeligheden.[14]

Manglende sygdomsindsigt

Ofte har den psykotiske svært ved at se sin egen ualmindelige opførsel eller opfattelse af omverdenen.[15] Den manglende sygdomserkendelse er derfor ofte grundlag for vanskelighederne mellem pårørende og behandlere.[16] Det ses dog alligevel der ved nogen psykotiske er en smule sygdomsfornemmelse som kan komme til udtryk på anden vis f.eks. at patienten beskriver sin tilstand som en "krise." Dette kan ofte være med til at skabe kontakt mellem behandler og patient.[17]

Klassifikation

Psykoser inddeles i følgende tilstande:

  • Skizofreni
  • Akutte forbigående psykoser
  • Psykotisk mani og psykotisk depression
  • Paranoide psykoser
  • Skizo-affektive psykoser
  • Organiske psykoser
  • Stof- og abstinenspsykoser

Skizofreni

Uddybende artikel: Skizofreni.

Skizofreni (græsk skhizein dvs. "spaltet" og phren dvs. "forstand") er en alvorlig sindssygdom, der er karakteriseret ved uvirkelige tanker, forvrænget virkelighedsopfattelse, hallucinationer og vrangforestillinger. Ofte deles symptomerne op i grundsymptomer og positive og negative symptomer. Grundsymptomerne er karakteriseret ved: Autisme dvs. indadvendthed, tilbagetrækning og manglende interesse for omgivelserne. Associationsforstyrrelser hvor patientens tankegang følger et mønster, der er svært at sætte sig ind i for en udestående, eksempelvis kan den skizofrene pludselig afbryde sig selv midt i en sætning.[18] Ambivalens dvs. modstridende følelser omkring samme ting. Affektive forstyrrelser dvs. et følelsesmæssigt udtryk man kunne forvente i en bestemt situation ikke er der, f.eks. en manglende reaktion hvis en nær person døde. Ved skizofreni behøves alle grundsymptomerne dog ikke at være der. De positive symptomer står for hallucinationer og vrangforestillinger, hvor de negative symptomer eksempelvis kan være manglende initiativ, manglende interesse, manglende evne til at skabe kontakt og indskrænket sprogbrug.

Akutte forbigående psykose

Akutte forbigående psykoser også kaldet de reaktive psykoser varer typisk kun to uger, og følger oftest et traume eller en belastende situation.[19] I mange tilfælde ses disse psykoser som en god ting, da personen ofte hurtigt bliver rask uden medicin, bare så længe den belastende begivenhed bliver bearbejdet. De akutte forbigående psykoser inddeles ofte i underkategorier, alt efter hvilke symptomer der er dominerende: Akut paranoid psykose, akut polymorf (mangeartet) psykose, akut skizofrenlignende psykose og akut depressiv psykose.

Psykotisk mani og psykotisk depression

Uddybende artikler: Mani og Depression.

Mani karakteriseres ved overdreven opstemthed, hvor der forekommer en trang til at foretage sig noget hele tiden, som kan være med til at mindske søvnbehovet. Personen med mani kan blandt andet udvikle storhedforestillinger, som eksempelvis tanken om at være genial. I denne sammenhæng er hallucinationer også et set symptom.

Ved depression forekommer nedtrykthed, manglende lyst og energi til at foretage sig noget, ringe selvtillid, skyldfølelse, ændringer i søvn og appetit. Der er tale om en psykotisk depression ved forekomsten af psykotiske symptomer, som kunne være vrangforestillinger eller hallucinationer. Vrangforestillingerne kunne blandt andet gå ud på, at den depressive føler sig skyld i alle slags ulykker, og derved fortjener at dø.[20] Ved denne tilstand ses også paranoia, hvor man kan føle sig forfulgt af andre. De depressive tanker kan dog være med til at bevirke, man føler at forfølgelsen kun er velfortjent.[20]

Paranoide psykoser

Uddybende artikel: Paranoid psykose.

Paranoid psykose eller paranoia er en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved forekomsten af vrangforestillinger uden tegn på tankeforstyrrelser, ambivalens, hallucinationer (dog kan disse i undertiden forekommer)[21], autisme eller affektive forstyrrelser som ved skizofreni.[22] Oftest rammer paranoid psykosen kvinder,[23] og der er størst chance for det, jo ældre man er.[24]

Skizo-affektive psykoser

Ved Skizo-affektive psykoser forekommer der både skizofrene symptomer og symptomer på affektiv sindslidelse dvs. mani/depression. Derved kan patienten enten være depressiv eller manisk, samtidig med at vedkommende lider af bizarre vrangforestillinger og tankeforstyrrelser.

Organiske psykoser

Organiske psykoser er en tilstand udløst af organiske eller medicinske faktorer. Sociale og psykologiske faktorer spiller også ind i forklaringen på disse tilsande, men ofte er det de biologiske udløsende faktorer, der bliver kigget på. Sygdomme som alzheimers,[25] hjernetumor[26] parkinson[27] syfilis[28][29] og B-vitaminmangel[30] m.fl. kan udløse disse psykotiske tilstande. Her forekommer ofte synshallucinationer, som også kan være med til at fastslå, om det er en betinget organisk psykose.[31] Synshallucinationerne ses nemlig ofte ved hjerneskade eller forgiftning dette kunne være gennem hallucinogene stoffer som alkohol,[32] LSD, meskalin og cannabis.[33]

Stof- og abstinenspsykoser

Stof- og abstinenspsykoser inddeles i to slags i forhold til indtagelse af alkohol og stoffer:

Abstinenspsykose opstår ved ophøret af længere tids dagligt brug af stoffer.

Forgiftning: En for stor indtagelse af stoffer kan forgifte hjernen, og føre til psykotiske symptomer blandt andet synshallucinationer.

Behandling

Psykoser behandles normalt med antipsykotiske stoffer (antispykotika), såsom

  • Chlorpromazine (Thorazine)
  • Fluphenazine (Prolixin)
  • Levomepromazine (Nozinan)
  • Clozapine (Clozaril)
  • Olanzapine (Zyprexa)
  • Risperidone (Risperdal)
  • Quetiapine (Seroquel)
  • Aripiprazole (Abilify)

eller lignende, samt med samtalebehandling og psykoeddukation, dvs. undervisning om psykoser til patient og pårørende.

Litteratur

  • Cullberg, Johan (1999). Dynamisk Psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 87-412-3092-2.
  • Simonsen, Erik m.fl. (2001). Om og med psykoser. København: Psykiatrifondens forlag. ISBN 87-90420-29-2.

Fodnoter

  1. ↑ Cullberg 1999 s. 239
  2. ↑ 2,0 2,1 Psykose Netpsykiater.dk
  3. ↑ Om og med psykoser s. 37
  4. ↑ 4,0 4,1 4,2 4,3 Psychosis mental health fact sheet på Centre for Addiction and Mental Health
  5. ↑ Om og med psykoser s. 40
  6. ↑ Om og med psykoser s. 40
  7. ↑ Om og med psykoser s. 41
  8. ↑ 8,0 8,1 8,2 8,3 Hallucinationer www.netpsych.dk
  9. ↑ 9,0 9,1 Cullberg 1999 s. 264
  10. ↑ Om og med psykoser s. 44
  11. ↑ Hallucinogener
  12. ↑ Ordbog: Vrangeforstillinger - Netpsykiater
  13. ↑ Ordbog: Bizzarre vrangeforstillinger - Netpsykiater
  14. ↑ Cullberg 1999 s. 240
  15. ↑ Carpenter, William T., Jr., John S. Strauss, and John J. Bartko (21. december, 1973). "Flexible system for the diagnosis of schizophrenia: Report from the WHO international pilot study of schizophrenia" (PDF). Science 182 (4118): 1275–1278. DOI:10.1126/science.182.4118.1275. Hentet 2006-10-21.
  16. ↑ Om og med psykoser s. 48
  17. ↑ Om og med psykoser s. 50
  18. ↑ Cullberg 1999 s. 263
  19. ↑ Om og med psykoser s. 57
  20. ↑ 20,0 20,1 Psykotiske symptomer af Psykiater Morten Birket-Smith
  21. ↑ Cullberg 1999 s. 300
  22. ↑ Paranoid psykose Ugeskrift for læger
  23. ↑ Om og med psykoser s. 58
  24. ↑ Paranoid psykose netpsykiater
  25. ↑ Lesser JM, Hughes S. "Psychosis-related disturbances. Psychosis, agitation, and disinhibition in Alzheimer's disease: definitions and treatment options." Geriatrics. 2006 Dec;61(12):14-20. Review.
  26. ↑ Lisanby, S. H.; C. Kohler, C. L. Swanson, and R. E. Gur (January 1998). "Psychosis Secondary to Brain Tumor". Seminars in clinical neuropsychiatry 3 (1): 12–22.
  27. ↑ Wedekind S."Depressive syndrome, psychoses, dementia: frequent manifestations in Parkinson disease" MMW Fortschr Med. 2005 Jun 2;147(22):11. German.
  28. ↑ Kararizou E, Mitsonis C, Dimopoulos N, Gkiatas K, Markou I, Kalfakis N. "Psychosis or simply a new manifestation of neurosyphilis?" J Int Med Res. 2006 May-Jun;34(3):335-7.
  29. ↑ Brooke D, Jamie P, Slack R, Sulaiman M, Tyrer P. "Neurosyphilis--a treatable psychosis". Br J Psychiatry. 1987 Oct;151:556.
  30. ↑ Om og med psykoser s. 59
  31. ↑ Cullberg 1999 s. 343
  32. ↑ Larson, Michael (2006-03-30). Alcohol-Related Psychosis. eMedicine. WebMD. Hentet 27. september 2006.
  33. ↑ Cullberg 1999 s. 343

Eksterne henvisninger

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Psykose"

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.