Article on other languages:
- تصلب_الأنسجة_المتعدد
- Множествена_склероза
- Esclerosi_múltiple
- Roztroušená_skleróza
- Multiple_Sklerose
- Πολλαπλή_σκλήρυνση
- Multiple_sclerosis
- Multloka_sklerozo
- Esclerosis_múltiple
- Multiipelskleroos
- Esklerosi_anizkoitz
- اسکلروز_چندگانه
- MS-tauti
- Sclérose_en_plaques
- טרשת_נפוצה
- Sclerosis_multiplex
- Sklerosis_ganda
- Sclerosi_multipla
- 多発性硬化症
- Skleroza_enîfireh
- Išsėtinė_sklerozė
- Izkaisītā_skleroze
- Multiple_sclerose
- Multippel_sklerose
- Stwardnienie_rozsiane
- Esclerose_múltipla
- Рассеянный_склероз
- Multiple_skleroza
- Multipla_skleroza
- Multipel_skleros
- Multipl_skleroz
- Розсіяний_склероз
- 多发性硬化症
 |
del.icio.us |
 |
Digg |
 |
Furl |
 |
|
 |
Rojo |
| Add to OnlyWire |
 |
Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
| MR-billede som viser en hvid plet svarende til det området hvor sygdommen har nedbrudt myelinet i hjernen | |
| SKS | DG35 |
| ICD-10 | G35 |
Multipel sklerose eller Multipel sclerose (forkortet MS, kaldes også encephalomyelitis disseminata, dissemineret sklerose, dissemineret sclerose, sclerosis disseminata eller blot sklerose/sclerose) – er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom som rammer centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven. – betydningen er ”mange eller flere hårdheder” (gr. skleros hård) og henviser til de plaks man kan finde i hjernen hos scleroseramte. MS blev først beskrevet i 1868 af Jean-Martin Charcot[1].
Sygdommen rammer oftest kvinder mellem 25 og 45 år, og de mest almindelige symptomer er nedsat førlighed, dårligt syn, lammelser og koordinationsvanskeligheder; men patienterne har forskellige symptomer alt efter hvor i hjernens eller rygmarvens myelin[2] betændelserne opstår.
Man kender endnu ikke årsagen til sygdommen, som udløses ved at immunsystemet fejlagtigt angriber nervesystemet hvorved der opstår områder med betændelse (inflammation) i nervevævet, såkaldte plaques (udtales plak). Disse efterlader blivende forandringer i form af arvæv og forstyrrelse af kroppens funktioner.
Det har vist sig, at kviksølv har indflydelse på en lang række sygdomme som f.eks. multipel sklerose - se kviksølvforgiftning. En undersøgelse i 1987 af AW Britt fra Stockholm Universitetet viste, at kviksølvniveauet i spinalvæsken hos MS patienter var otte gange højere i forhold til en kontrolgruppe af ikke-MS patienter.
- Klassificering[3]
Man inddeler ofte sygdommen i fire hovedgrupper efter forløbet (rækkefølgen her som på skemaet):
- Godartet (en. benign): Godartet sclerose er en omdiskuteret sygdomsform. Den begynder som attakvis sclerose, men efter få sygdomsepisoder, hvor symptomerne forsvinder fuldstændigt, viser denne form for sclerose ingen nævneværdig forværring med tiden.[4]
- Relapserende-remitterende[5]: symptomer optræder i episoder med forværringer, attakker, mens der er få eller ingen symptomer ellers; der kan gå måneder eller mange år mellem attakkene.
- Sekundær progressiv: efter at forløbet først har været relapserende-remitterende øger symptomerne gradvist og kronisk.
- Primær progressiv: helt fra sygdommens begyndelse tiltager symptomerne gradvist uden forbedringer ind imellem.
- Prognose
Sygdommens prognose er svær at forudsige umiddelbart efter diagnosen er stillet, men efter fem-ti års sygdom kan lægerne som regel give et skøn over det fremtidige sygdomsforløb. Generelt kan det siges, at cirka 25% af de personer som får stillet diagnosen dissemineret sklerose, har et ganske godartet forløb der ikke medfører betydelige handicap. Ubehandlet er cirka 75% af de skleroseramte i stand til at gå med eller uden hjælpemiddel 20 år efter diagnosen.[6]
- Behandling
Sygdommen kan i de fleste tilfælde behandles medicinsk. Det vil sige at man kan dæmpe symptomudviklingen, uden dog at fjerne sygdommen.[6]
Se også
- Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem
- ICD-10 er er system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser udformet af WHO. ICD er forkortelse for International Classification of Diseases. ICD-10 er således den tiende udgave af dette system.
Kilder og referencer
- Kilder: Multippel sklerose (Norsk), Rigshospitalets scleroseklinik, Scleroseforeningen
- ↑ Jean Martin Charcot (1825-1893) var en fransk neurolog, som virkede ved Salpêtrière-hospitalet i Paris. Sigmund Freud og Alfred Binet studerede begge hos Charcot. Han beskrev den kliniske tilstand "sclérose en plaques", i dag kendt som multippel sklerose. Han var også den første der skrev om amyotrofisk lateral sklerose, astasi, claudicatio intermittens og herpes zoster (Jean Martin Charcot (Norsk))
- ↑ Myelin er et fedtlag bestående af fosfolipider som omslutter mange aksoner i nervesystemet, som derved opnår hurtigere ledningshastighed. Kroppen producerer myelin frem til puberteten.
- ↑ Kilde: Multippel sklerose (Norsk)
- ↑ Kilde: Scleroseforeningen, "Typer af MS"
- ↑ Relapserende: lat. relabi [relapsus] falde tilbage, tilbagefald – Remitterende: lat. remissio, slappelse; delvis forsvinden eller bedring af en sygdom eller symptom. ("Klinisk ordbog")
- ↑ 6,0 6,1 Kilde: Rigshospitalets scleroseklinik
Eksterne henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- Danish Multiple Sclerosis Research Center, dansk forskningscenter for sklerose, et af flere "European MS Centers of Excellence" - med flere henvisninger under menupunktet "Links".