Multipel sklerose eller Multipel sclerose (forkortet MS, kaldes også encephalomyelitis disseminata, dissemineret sklerose, dissemineret sclerose, sclerosis disseminata eller blot sklerose/sclerose) – er en kronisk, uhelbredelig neurologisksygdom som rammer centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven. – betydningen er ”mange eller flere hårdheder” (gr.skleros hård) og henviser til de plaks man kan finde i hjernen hos scleroseramte. MS blev først beskrevet i 1868 af Jean-Martin Charcot[1].
Sygdommen rammer oftest kvinder mellem 25 og 45 år, og de mest almindelige symptomer er nedsat førlighed, dårligt syn, lammelser og koordinationsvanskeligheder; men patienterne har forskellige symptomer alt efter hvor i hjernens eller rygmarvens myelin[2] betændelserne opstår.
Man kender endnu ikke årsagen til sygdommen, som udløses ved at immunsystemet fejlagtigt angriber nervesystemet hvorved der opstår områder med betændelse (inflammation) i nervevævet, såkaldte plaques (udtales plak). Disse efterlader blivende forandringer i form af arvæv og forstyrrelse af kroppens funktioner.
Det har vist sig, at kviksølv har indflydelse på en lang række sygdomme som f.eks. multipel sklerose - se kviksølvforgiftning. En undersøgelse i 1987 af AW Britt fra Stockholm Universitetet viste, at kviksølvniveauet i spinalvæsken hos MS patienter var otte gange højere i forhold til en kontrolgruppe af ikke-MS patienter.
Illustration (Engelsk) som viser de forskellige forløbsformer ved multipel sklerose
Man inddeler ofte sygdommen i fire hovedgrupper efter forløbet (rækkefølgen her som på skemaet):
Godartet (en. benign): Godartet sclerose er en omdiskuteret sygdomsform. Den begynder som attakvis sclerose, men efter få sygdomsepisoder, hvor symptomerne forsvinder fuldstændigt, viser denne form for sclerose ingen nævneværdig forværring med tiden.[4]
Relapserende-remitterende[5]: symptomer optræder i episoder med forværringer, attakker, mens der er få eller ingen symptomer ellers; der kan gå måneder eller mange år mellem attakkene.
Sekundær progressiv: efter at forløbet først har været relapserende-remitterende øger symptomerne gradvist og kronisk.
Primær progressiv: helt fra sygdommens begyndelse tiltager symptomerne gradvist uden forbedringer ind imellem.
Prognose
Sygdommens prognose er svær at forudsige umiddelbart efter diagnosen er stillet, men efter fem-ti års sygdom kan lægerne som regel give et skøn over det fremtidige sygdomsforløb. Generelt kan det siges, at cirka 25% af de personer som får stillet diagnosen dissemineret sklerose, har et ganske godartet forløb der ikke medfører betydelige handicap. Ubehandlet er cirka 75% af de skleroseramte i stand til at gå med eller uden hjælpemiddel 20 år efter diagnosen.[6]
Behandling
Sygdommen kan i de fleste tilfælde behandles medicinsk. Det vil sige at man kan dæmpe symptomudviklingen, uden dog at fjerne sygdommen.[6]
ICD-10 er er system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser udformet af WHO. ICD er forkortelse for International Classification of Diseases. ICD-10 er således den tiende udgave af dette system.
↑ Jean Martin Charcot (1825-1893) var en fransk neurolog, som virkede ved Salpêtrière-hospitalet i Paris. Sigmund Freud og Alfred Binet studerede begge hos Charcot. Han beskrev den kliniske tilstand "sclérose en plaques", i dag kendt som multippel sklerose. Han var også den første der skrev om amyotrofisk lateral sklerose, astasi, claudicatio intermittens og herpes zoster (Jean Martin Charcot(Norsk))
↑ Myelin er et fedtlag bestående af fosfolipider som omslutter mange aksoner i nervesystemet, som derved opnår hurtigere ledningshastighed. Kroppen producerer myelin frem til puberteten.
↑ Relapserende: lat.relabi [relapsus] falde tilbage, tilbagefald – Remitterende: lat.remissio, slappelse; delvis forsvinden eller bedring af en sygdom eller symptom. ("Klinisk ordbog")
Danish Multiple Sclerosis Research Center, dansk forskningscenter for sklerose, et af flere "European MS Centers of Excellence" - med flere henvisninger under menupunktet "Links".