|
Article on other languages:
|
Malaria er en tropesygdom, som skyldes malariaparasitten, Plasmodium, som er en encellet organisme, der kan leve som parasit i mennesker og i en bestemt slægt af Stikmyg ved navn Anopheles. Man regner med, at der opstår mellem 300 og 500 millioner nye malariatilfælde hvert år med 1,5-2,7 millioner dødsfald på verdensplan. Malaria er udbredt i tropiske og subtropiske områder. Der importeres 150-200 tilfælde af malaria til Danmark om året. Der har tidligere eksisteret malaria i Danmark, men sygdommen blev udryddet i slutningen af 1800-tallet. Navnet malaria betyder 'dårlig luft' og hentyder til de fugtige områder, hvor malariamyggen findes.
SmitteformenSmitteformen er såkaldt vektorbåren smitte. Ved vektorbåren smitte kan smittekilden (her plasmodium parasitten) ikke smitte direkte fra dyr (menneske) til dyr (menneske) men må have en vektor, en bærer (her myggen), til at viderebringe smitten. MalariaparasittenDer findes fire typer malariaparasitter der rammer mennesker: Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae. Den første forårsager ondartet malaria, medens de tre andre såkaldte VMO-former forårsager godartet malaria. Plasmodium reichenowi er en parasit der inficerer chimpanser, men ikke mennesker. Modsat forårsager Plasmodium falciparum kun en lille infektion i chimpanser[1]. Den nærmeste slægtning til P. vivax er Plasmodium simium, en parasit der findes hos visse aber (Alouatta fusca og Brachyteles arachnoides)[2]. En malariaparasit kan også inficere gråspurve.[3] KlassifikationDer er en række ICD koder for malaria: B50 (Plasmodium falciparum malaria), B51 (Plasmodium vivax malaria), B52 (Plasmodium malariae malaria), B53 og B54 (andre former for malaria). SymptomerEt typisk angreb af malaria har tre stadier med følgende symptomer:
En ubehandlet malariapatient vil ofte opleve feber i en cyklus på 2–3 dage (afhængigt af typen af malaria), men i begyndelsen kan der være feber dagligt, og febermønsteret kan i det hele taget være uregelmæssigt eller atypisk. Kronisk malaria kan forårsage anæmi eller forstørret milt. For gravide er malaria specielt farlig da parasitten kan angribe moderkagen.[4] Behandling og forebyggelseMalaria kan kontroleres på følgende måder:
Der eksisterer en række former for malaria-medicin af vekslende effektivitet:
Plasmodium falciparum er blevet mere og mere resistent over for en række malaria-midler. Således forekommer klorokin- og meflokinresistens. Forfalskede eller dårlige antimalaria-midler er udbredte i visse lande og er medvirkende til den stigende malaria-resistens. For eksempel har undersøgelser i Cambodia siden 2003 af forretninger, der sælger medicinen, afsløret, at i cirka 80 % af tilfældene var anti-malaria midlet ikke registreret hos de lokale myndigheder[5]. Lignende undersøgelser i andre dele af Sydøstasien har også vist, at en betydelig del af præparaterne enten slet ikke indeholder det stof, som indpakningen angiver, eller indeholder for lidt i forhold til det, man skulle forvente[6]. Copenhagen Consensus satte i 2004 kontrollen og bekæmpelsen af malaria som fjerde prioritet ud af 10 store globale udfordringer[7]. Vacciner mod forskellige malariatyper er under test.[8] Malaria i behandlingPå trods af, at malaria er en alvorlig sygdom, har den ikke desto mindre været brugt i behandlingen! Patienter blev påført malaria og udviklede høj feber der kunne have en effekt på visse andre sygdomme. Den østrigske læge Julius Wagner-Jauregg fik i 1927 Nobelprisen i fysiologi og medicin for opdagelsen af denne effekt mod syfilis[9], og behandling er blevet foretaget på titusinder af mennesker fra 1920'erne til 1950'erne[10]. Også i Danmark har man beskæftiget sig med denne behandlingsmetode: Psykiateren Margrete Augusta Lomholt fik i 1944 en doktorgrad for en afhandling med titlen Clinic and Prognosis of Malaria-treated Paralysis[11]. Malaria i DanmarkSom ovenfor nævnt har malaria, koldfeber eller den lollandske feber været en udbredt og alvorlig sygdom i visse dele af Danmark. I hvert fald i første halvdel af 1800-tallet og på Lolland og Falster. I 1913, da sygdommen var så godt som udryddet, skrev en af deltagerne i kampen, læge Carl Adam Hansen, en artikel, der indgående behandlede fænomenet og forsøgte at forklare årsagerne til den geografiske forekomst og til sygdommens udryddelse.[12] Få år senere, i Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog 1927, gør den danske ferskvandsbiolog, Carl Wesenberg-Lund sig til talsmand for denne (i korthed refererede) forklaring på malariaens forsvinden fra Nordeuropa: Malariamyggene suger nu først og fremmest blod fra husdyr, og derfor er smittekæden brudt. Plasmodierne kan kun udvikles i mennesker. Danmark har nu omkring hundrede udbrud om året: 101 i 2006 og 80 i 2007. Malaria har været den mest udbredte tropesygdom i Danmark, men i 2007 blev malaria overhalet af denguefeber med 108 tilfælde.[13] Berømte personer med malariaAlexander den Store døde (muligvis) af malaria i 323 f.Kr. da han er ved at planlægge et felttog[14]. Han blev knap 33 år. Wilson Kipketer fik malaria mens han var på toppen af sin karriere.[15] Det holdt ham væk fra konkurrence i omkring et halvt år.[16] Den amerikanske forfatter Jared Diamond har også haft malaria og beretter at hans pølseforgiftning var mere smertefuld[17]. Kilder/henvisninger
Generelle
More about Malaria: malaria dominican republic, malaria prevention, malaria treatment, punta cana malaria, malaria disease, malaria in africa, malaria mosquito, malaria vaccine, malaria in dominican republic, |
This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.